dansk
Social innovation - Elever, forældre og lærere fra Tingbjerg Heldagsskole filmer sig til bedre samarbejde og omdømme. Se elevernes blog med film, foto og tekst. Læs artikel. Hør zoomstory fortælle. Se film og foto her på siden.
Formål
“Vi er bedre end vores rygte “ er titlen på et bruge-drevent projekt, hvor elever,forældre og lærere fra 7. og 8. klassetrin på Tingbjerg Heldagsskole bygger bro til omverdenen og mellem hinanden og forskellige kulturer ved at arbejde med film og sociale medier.
Resultater
• Projektet styrker elevernes sociale, kommunikative og faglige kompetencer.
• Elevernes tillid til sig selv og hinanden bliver markant øget.
• Både elever, forældre og lærere oplever, at eleverne bliver bedre til at samarbejde. Der bliver mere ro, større koncentration og færre konflikter i klasserne.
• Lærere og forældre får en ny og fælles platform, hvorfra de kan kommunikere med hinanden, og lærerne oplever at forældrene bliver mere synlige.
• Eleverne og deres forældre får vist hinanden, skolen og omverdenen, at de har mange positive ressourcer at byde ind med.
Værktøjer
Projektet bygger på den anerkendende læringsmetode zoomstory har udviklet efter zoomstorys pædagogiske læresætning: “Ind i kroppen, op i hjernen, ud i verden”.
Elever, forældre og lærere skaber og formidler deres egne fortællinger på film og via sociale medier. Det medfører:
• At eleverne finder tryghed og stolthed i nye veldefinerede og samarbejdende roller som instruktør, skuespiller, webredaktør etc.
• At eleverne med deres film bearbejder en række temaer som forskellighed, fællesskab, disciplin og hjælpsomhed.
• At eleverne får deres nye roller og filmenes temaer “ind i kroppen”, når de skaber film.
• At eleverne populært sagt får deres roller og temaer “op i hjernen” når de som filmanmelder, webredaktør og fotograf reflekterer over deres film.
•At eleverne får både roller og temaer “ud i verden” via:
1. en blog,
2.en filmpremiere (Invitation, Overborgmester Ritt Bjerregaards tale, zoomstorys tale, filmpris fotograf)
3.gennem en aktiv indsats over for medierne.